48V HYBRID

Nyt 48V hybrid-system
Suzukis 48V hybrid-teknik er et kraftigt system, der består af en 48V el-motor, et effektivt 8Ah lithium-batteri og et avanceret styresystem. Ved at bruge en højere spænding end det 12V system, vi kender fra Swift og Ignis, er det muligt at opsamle mere energi og dermed også assistere benzinmotoren mere og oftere under kørslen. 

Komponenterne:

  • En 48V el-motor på 10 kW (13 hk), der kan yde 50 Nm (ISG enhed = Integrated Starter Generator). Den fungerer også som en generator til opsamling af energi fra motor- og nedbremsninger. Desuden virker den som starter for benzinmotoren efter aut. stop. Kræfterne overføres via et kraftigt bæltedrev.
  • Et 48V lithium batteri på 8Ah (under passagersædet), der leverer strøm til el-motoren og til blybatteriet og bilens elektriske komponenter (via converteren)
  • En 48V-12V converter (under førersædet), der omformer 48V til 12V til brug på blybatteriet og til bilens elektriske komponenter.
  • Et intelligent styresystem, der sørger for styring af hele processen
  • Flow-visning i informationsdisplayet + et ladesymbol i instrumentgruppen

Vitara Hybrid System Illu

 

Ny og opdateret 1.4 Boosterjet motor
Den nye Hybrid model er udstyret med en ny udgave af 1.4 Boosterjet motoren. Den er optimeret til at fungere sammen med 48V-hybridsystemet for at levere det lavest mulige forbrug. Den yder 129 hk og har et rigtig flot drejningsmoment på 235 Nm fra 2.000 til 3.000 omdr./min. Nyt på 1.4 Boosterjet motoren i Hybrid modellerne er fx:

  • Ny turbolader
  • Højere kompression. 10,9:1 mod 9,9:1
  • Højere indsprøjtningstryk. 350 mod 200 bar
  • Dobbelt VVT system. Før kun på indsugningssiden. Nu også el-regulering på indsugningssiden
  • Ny og elektronisk reguleret oliepumpe
  • Ny og bedre smøring af stemplerne
  • EGR ventil for re-cirkulatiion og nedkøling af udstødningsgassen
  • Partikelfilter

 

48V Hybridkurve Hvid Dansk 

Processen:

  1. Efter automatisk stop starter el-motoren bilens benzinmotor lydløst.
  2. Ved igangsætning og acceleration aflaster el-motoren benzinmotoren for at spare benzin. Nyt her er, at el-motoren også kan give ekstra trækkraft, når der kaldes på kræfter. Her udnytter man, at en el-motor kan levere sit maksimale moment med det samme.
    - Moment-boost ved lave omdrejninger for bedre trækkraft
    - Moment-optimering for bedre motorrespons ved hurtig acceleration
  3. Ved konstant hastighed virker el-motoren som en generator, der også lader på lithium batteriet.
  4. Når speederen slippes, lades lithium-batteriet kraftigere op. Og effekten er endnu højere, hvis der også bremses samtidig. Det er vigtigt at samle strøm op under kørsel!
  5. Nyt: når koblingen aktiveres, kan el-motoren under visse betingelser (min. 4 bjælker på lithium batteriet og ingen brug af a/c) drive benzinmotorens tomgang uden brug af benzin. Motoren er derfor klar, hvis der skal gen-accelereres.
  6. Ved standsning aktiveres automatisk sluk af motor.

 

Fordele ved systemet:

  • El-motoren aflaster benzinmotoren og kan give den ekstra trækkraft.
  • Man kører længere på literen
    - Vitara 2WD: 17,5 km/l (WLTP). En forbedring på 13%
    - Vitara 4WD: 16,1 km/l (WLTP). En forbedring på 20%
  • CO2-udledningen mindskes med 12 til 16% afhængigt af version.
  • Energiklassen er A+ for 2WD og A for 4WD
  • Ejerafgiften er næsten halveret til 540 kr. for 2WD og 580 kr. for 4WD
  • Start/stop-funktionen er lydløs
  • Og bilen køres som en almindelig bil

DESIGN OG UDSTYR


Ny og mere elegant front

Vitara kommer i 3 udstyrsversioner: Club, Active og Adventure. Du kan se udstyrsforskellene i menuen "Varianter". Fronten i Active og Adventure prydes af en ny grill med 6 lodrette og forkromede ribber samt en tynd og elegant kromliste lige under nummerpladesektionen. Desuden har LED kørelyset fået et boost med en dekorativ krominddækning. Hybrid modellerne er udstyret med en ny Full LED forlygte (foto)

Suzuki Vitara Full LED Forlygte 450Px

Stilfuld bagende
Bagtil har alle versioner fået et stilfuldt løft. Beskyttelsespladen under kofangeren er nu i en lækker og lakeret finish, og baglygterne træder frem i et nyt og mere markant design. Samtidig er lyssignaturen unik for Vitara med 3 vandrette LED-bjælker i hver baglygte.

Suzuki Vitara Bagende

Fed SUV profil
Der er heldigvis ikke ændret meget på Vitaras karakteristiske profil. Den er nemlig fed nok, som den er. Maskulin og let genkendelig. Alufælgene har fået nyt design (grå på Active og sort/polerede på Adventure), og man kan lige ane den nye front og de mere markante baglygter, som også giver lidt til sideprofilen.

Suzuki Vitara Side


Nyt instrumentbord

Alle modelvarianter har nu en lækker blød finish på toppen af instrumentbordet, og samtidig er det grå panel udført i et nyt design, mens apteringen ved ventilationsdyser, midterkonsol og dørpanelerne nu har fået et mere eksklusivt præg med detaljer i sølv og grå. Også instrumentgruppen med flotte kronografskiver og uret i midten (kun Adventure) er blevet mere elegant designet.

Suzuki Vitara Instrumentbord 1

Lækkert udstyr
Active og Adventure modellerne har nu også midterarmlæn med boks foran, radioen i multimediesystemet er med DAB+ og LCD displayet mellem instrumenterne er i 4 farver. Det lækre el-betjente panoramasoltag er standard i Adventure. Det er med solskygge og kan både "slide" og "tilte" for god anvendelighed, og selve funktionen er bare elegant. Limited versionen, er udstyret som Adventure modellen, men uden soltaget. Så den er relevant for de kunder, der vil have bedre hovedplads bag.

Suzuki Vitara Udstyr

Suzuki Vitara Oppe

 

 

MOTORER

Turbo og Hybrid

Efter udvidelsen med hybrid-modellerne består Vitara motorprogrammet nu af 1.0 Boosterjet (140 hk) med 5-trins manuel eller 6-trins automatgearkasse, 1.4 Boosterjet (140 hk) med 6-trins automatic og den opdaterede 1.4 Boosterjet med 48V hybridteknik (129 hk) og 6-trins manuelt gear.

Desuden fås AllGrip Select 4WD systemet til 1.0 Boosterjet (man. og aut.), 1.4 Boosterjet (aut.) og 1.4 Hybrid (man.)

Alle varianter må trække 1.200 kg med bremse og 400 kg uden bremse.

Se også menuen "Motor" for mere information om Vitara motorerne.

 


Suzuki Vitara FL

AllGrip Select
Et af Vitaras stærke SUV kort er muligheden for at få den med 4WD. Og det er vel at mærke et af de mere avancerede af slagsen: AllGrip Select. 

Suzuki Vitara Allgrip
Nyt er, at man nu får en flot og mere tydelig indikation af, hvilken funktion man har valgt på drejeknappen. Nu vises det nemlig med et foto i det nye informationsdisplay i 4 farver. AllGrip Select funktionerne er:

Auto
Ved valg af Auto skiftes der automatisk fra for- til firehjulstræk, når behovet opstår. Systemet kan forudse situationer med dårligt vejgreb og koble baghjulene ind, før hjulspind opstår.

Sport
Her er en del af trækkraften flyttet til baghjulene, og derudover ændres motorstyringen for at optimere moment og acceleration. Da en større del af forhjulenes greb er til rådighed for styring, giver det bilen bedre svingegenskaber.

Snow
En indstilling der er velegnet til kørsel på glat eller løst underlag. Ved hjulspind reduceres motorkraften, mens et eller flere spindende hjul nedbremses.

Lock 
Når der er brug for ekstra fremkommelighed, kan Lock vælges op til 60 km/t. Her er firehjulstrækket låst, hvilket sender moment til baghulene, mens ESP systemet optimerer fremkommeligheden ved at nedbremse de spindende hjul.

Hill Decent
Når systemet er i Lock, kan man vælge Hill Decent i instrumentpanelet for bedre kontrol med hastigheden ned ad en stejl skrænt.

SIKKERHED

Stor sikkerhedspakke
Den store sikkerhedspakke er standard i Vitara Adventure samt Active med AllGrip 4WD og alle hybridmodellerne. Den er med et opgraderet og avanceret nødbremsesystemet og med flere nye funktioner som fx blind vinkel advarsel og skiltegenkendelse.

Nyt nødbremsesystem - DSBS
Nødbremsesystemet, der tidligere var af typen Radar Brake Support (der kun reagerer på biler), er nu ændret til Suzukis Dual Sensor Brake Support (DSBS) der, udover at det også reagerer på fodgængere, har flere andre fordele.

Det benytter sig både af et kamera og en laser-sensor samt et avanceret kontrolsystem til at registrere objekter foran bilen inkl. deres form, afstanden hen til dem og deres hastighed.

Ved at anvende kamera og laser bliver systemet mere driftssikkert under flere vejrforhold, og samtidig kan det reagere på både biler, motorcykler og fodgængere. Da en radar sensor også en del af systemet, kan man kombinere det med en aktiv fartpilot, der derfor også er standard. 

Nødbremsesystemet har 3 funktioner:

1. Føreren advares med en alarm og en lampe i instrumentpanelet, når en bil eller fodgænger registreres, og det vurderes, at der er risiko for et sammenstød. Det fungerer ved hastigheder fra 15 km/t og op til ca. 140 km/t.

2. Når føreren træder på bremsepedalen, er bremsetrykket bygget op, så der bremses hurtigere og mere effektivt.

3. Hvis en kollision ikke kan undgås, bremser bilen selv kraftigt ned for i bedste fald helt at forhindre kollisionen. Alternativt minimere skaderne. Ved hastigheder på op til 50 km/t mod en holdende bil kan sammenstødet måske helt undgås (op til 30 km/t mod en "fodgænger").

 


Blind vinkel advarsel

En Suzuki nyhed er Blind Spot Monitoring (BSM). Her advares man med et gult LED signal i sidespejlet, hvis der ligger en bil ude i den blinde vinkel. Og blinker man af for at skifte vejbane alligevel, får man en akustisk advarsel. Systemet får sit signal fra en radarsensor, der sidder inde bag bagskærmene, og det fungerer i både venstre og højre sidespejl. Radaren rækker ca. 50 meter bagud, og systemet er i funktion ved hastigheder over 15 km/t. Se illustrations videoen ovenfor. 

 


Skiltegenkendelse

En anden Suzuki nyhed er, at kameraet nu også benyttes til at genkende vejskilte som fx hastighedstavler, overhaling forbudt skilte, og når disse forbudsskilte ophører. Når kameraet ser skiltet, vises det i bilens infodisplay. Der kan vises op til 3 skilte ad gangen. Og bemærk, at byskilte ikke genkendes, så her ved systemet ikke, at hastighedsgrænsen er 50 km/t. 

Rear Cross Traffic Alert
Endnu en Suzuki nyhed er RCTA. Her bruges radarsensorerne i bagskærmene til at advare mod tværgående trafik bag ved bilen. En typisk situation er, når man bakker ud fra en parkeringsbås på et travlt parkeringsanlæg eller i en p-kælder. Her advares man med et lydsignal og en lampe i infodisplayet. Systemet virker op til 8 km/t, og når bilen er i bakgear.

DSBS systemet indeholder også:

1. Vognbaneassistent, der ved hastigheder over 60 km/t registrerer, hvis bilen overskrider en vognbanelinje, uden at blinklyset aktiveres. Sker det, får føreren en advarselslampe i instrumentpanelet samtidig med, at rattet vibrerer.  I Vitara er vognbaneassistenten udvidet med force-back, hvilket betyder, at systemet aktivt hjælper føreren ved at dreje med på rattet for at holde bilen inden for vejstriberne. Systemet kan slås til og fra med en lille knap til højre på rattet.

2. Slingreadvarsel, der overvåger bilens opførsel mellem vognbanelinjerne. Hvis systemet vurderer, at bilen begynder at slingre, advares føreren af en alarm og advarselslampe. Fungerer ved hastigheder over 60 km/t, og når systemet har "lært", hvordan føreren kører.

3. Aktiv fartpilot, der selv holder både afstanden til den forankørende og den valgte hastighed, når der er fri bane. Kan indstilles i 3 følsomhedsniveauer. Nyt for Vitara er her, at automatic versionerne har Stop & Go funktion. Det betyder, at man har glæde af den aktive fartpilot ned til 0 km/t, hvor systemet med manuelt gear slår fra ved 40 km/t.


Suzuki Vitara Rat 1Vognbaneassistenten er nu også med aktiv force-back, der hjælper med at holde bilen inden for vognbanelinjerne. Det slås til og fra på ratkontakten til højre. Selve vognbaneassistenten betjenes fortsat fra knappen til venstre for rattet.


Vitara og EuroNCAP
Vitara modellen blev testet til 5 stjerner i 2015. Her fik den testede model med automatisk nødbremse rigtigt flotte karakterer i alle dicipliner og dermed de maksimale 5 stjerner. Resultatet gælder for alle Adventure modeller, alle modeller med AllGrip 4WD og de nye hybridmodeller.itara modellen blev testet til 5 stjerner i 2015.