Den nye Suzuki Jimny er en unik og enestående bil. Der findes nemlig kun ganske få biler på markedet, som har samme kompromisløse tilgang til offroad-evner og fremkommelighed i de mest krævende omgivelser.
Fast chassisramme, stive aksler, reduktionsgear, kantet og overskueligt karrosseri, praktisk og robust indretning. Det leder unægtelig tankerne hen på den legendariske Land Rover Defender. Men den produceres ikke for tiden.
Der findes kun to andre offroader på markedet, som har en nogenlunde tilsvarende konstruktion og fokus på offroad-evner som Jimny. Og det er Jeep Wrangler samt Mercedes G-Klasse også kendt som Gelendewagen.
Jimny er unik
Optimale evner i terrænet kræver selvfølgelig god frihøjde, stor indgangs- og afgangsvinkel, så kofangerne ikke skraber på forhindringer, samt en stor knækpunktsvinkel, så bilen ikke komme til at ”hænge på maven”. Derudover er lav vægt selvsagt en fordel, når der køres på løst og mudderet underlag.

Jimny er helt enestående i disse discipliner, da begge konkurrenter unægteligt er i en helt anden vægt- og prisklasse. Se bare denne lille sammenligning:


| Suzuki Jimny 1.5 benzin AllGrip Pro |
Jeep Wrangler 2.0 Turbo benzin 4X4 Aut. |
Mercedes G-500 |
|
| Motor/brændstof | |||
| Motor | 1.5 4-cyl | 2.0 4-cyl | 4.0 V8 |
| HK | 102 | 272 | 422 |
| Forbrug, WLTP | 12,7 km/l | 9,1 km/l | 6,7 km/l |
| CO2 | 178 g/km | 255 g/km | 340 g/km |
| Energiklasse | B | F | G |
| Offroad evner | |||
| Køreklar vægt | 1.165 kg | 2.013 kg | 2.525 kg |
| Frihøjde, mm | 210 | 242 | 241 |
| Indgangsvinkel | 37 | 35,4 | 30,9 |
| Afgangsvinkel | 49 | 30,7 | 29,9 |
| Rampevinkel | 28 | 20 | 25,7 |
| Økonomi | |||
| Pris fra | 229.990,- | 945.000,- | 2.194.496,- |
| Metallak | 5 - 8.000,- | 12 - 18.000,- | 44 - 99.800,- |
| Årlig ejerafgift | 3.020,- | 6.700,- | 11.020,- |


