Den nye Ignis. Verdens første mini-SUV
Inden for de senere år er SUV og crossover markedet blevet et af de mest interessante og hurtigst voksende. Typen udspringer tradionelt af de større firehjulstrækkere og har bredt sig ned i bilklasserne, hvor de i dag også er at finde i familiebilsklassen til priser fra ca. 160.000 kroner og op.
Suzuki var de første der tog det næste skridt i denne udvikling og præsenterer markedets første mini-SUV. Den nye Suzuki Ignis. Ved årsskiftet 2020 blev hybrid standard og nu har Ignis fået sit første facelift med blandt andet ny og skarpere front, nye farver, nyt instrumentbord og et mere kraftigt hybridsystem.

Usædvanlig meget sin egen
Der findes simpelthen ingen biler som den nye Ignis. Er det en minibil? Tjah, men den er bare langt mere potent og veludstyret end som så. En ægte SUV? Helt sikkert, bare meget mindre og fiksere end de normalt set, tunge og måske halvklodsede SUV-biler, der ellers kendetegner klassen. Men den er altså god nok.
Den er udviklet som en helt selvstændig SUV model - og er altså ikke bare en bestående almindelig model, der har fået lidt smarte skærmkanter! Vi kalder den en mini-SUV. Og den fås da også med 4WD. Foruden en række gode detaljer som fx et nyt og avanceret nødbremsesystem, mild-hybrid, Full-LED forlygter, et længdejusterbart bagsæde og Suzukis multimediecenter.

Design med Suzuki DNA
Ignis designet er enkelt, men friskt og udtryksfuldt, hvilket giver bilen sin helt egen personlighed. Flere designdetaljer har adresse til andre Suzuki modeller, hvor fx de skrå lameller på C-stolpen peger tilbage på Suzuki Cervo coupémodellen fra 1970'erne, detaljen på siden af motorhjelmen er let genkendelig fra den første Vitara, og de sorte A og B stolper er et tydeligt Swift designelement. Sammen med den karakteristiske taglinje og de klassiske SUV træk som høj skulderlinje, brede skærme, stor frihøjde og den stejle front har Ignis sin egen og let genkendelige ikoniske profil.
Også indendøre er designet enkelt og med lige linjer. Instrumentbordet er 2-farvet og apteringen på dørhåndtag og midterkonsol er orange eller stålgrå. Sammen med den centralt placerede skærm er helhedsindtrykket friskt, let og moderne.

Praktisk og anvendelig
Ignis står på den nye Suzuki letvægts platform, som vi første gang mødte i Baleno. Det gør, at den er økonomisk, letkørt og væver i trafikken. Bilens længde er 3,7 meter - altså kun 10 cm længere end Celerio, og bredden er som en Swift. Men den nye platform har gjort det muligt at designe Ignis, så der faktisk er rigtig god plads på både forsæder, bagsæde og i bagagerummet. Og bagsædet kan i de fleste varianter "slides" 16,5 cm for ekstra bagageplads, når der er behov for det - eller for mere benplads på bagsædet.
Frihøjden er, som i Vitara og S-Cross, hele 18 cm. Det betyder, at sæderne er højt placeret, hvilket er blevet en meget populær egenskab over de sidste par år. Sammen med 4 sidedøre, der åbner endda meget bredt op, er Ignis' praktiske kvaliteter helt i top. Så Ignis tilbyder både et flot og moderne design og praktisk anvendelighed i een og samme bil.

Hybrid er standard
Den faceliftede model byder på et kraftigere 12V hybridsystem med en større batterikapacitet som standard på balle modellerne. Også dem med AllGrip 4WD og CVT gear. Dualjetmotoren er samtidig blevet optimeret og yder nu 83 hk og WLTP-normen er på flotte 18,2 til 19,6 km/l.

Fedt udstyr
Ignis byder på masser af lækkert udstyr, der ikke nødvendigvis tilbydes i prisklassen i dag. Så også her er der godt nyt.
Se mere om den nye Ignis ved at klikke dig gennem menuen her i productguiden. Her gennemgås alle produktdetaljer nemlig - og så vil du være godt klædt på til at tage imod kunderne.
Rigtig god fornøjelse!
